Klub LIV og Motion

Klub liv og motion er lavet for at gøre det lettere for unge og ældre med et udviklingshandicap/generelle indlæringsproblemer.

I et samarbejde imellem Center for særlig social indsats/SPUC, Center for Kultur & Turisme Idræt & Medborgerskab samt en række idrætsforeninger (nævnt nedenfor) tilbyder KLM følgende aktiviteter til dig og dine venner:

  • Atletik
  • Badminton
  • Boccia
  • Bordtennis
  • Bowling (undervejs)
  • Floorball (Hockey)
  • Fodbold
  • Golf
  • Gymnastik
  • Håndbold
  • Svømning

Klub lev og motions aktivitetsbrochure

LEV – Udviklingshæmmedes interesseforening – er samarbejdspartner.

Ideen med ”Klub Liv & Motion” er bl.a. at du kun betaler kontingent ét sted. Det koster kun 600,- kr. om året at være medlem. Regnskabsåret følger årstallet. Er du på kontanthjælp, så tilbyder LEV at betale det første halve års kontingent (300,- kr.). Du kan betale 25 kr/mdl så det indgår i dit budget eller på anden vis dele betalingen op. Lav aftale med sportskoordinator herom.

Betaling til KLM:

SPAR Nord Bank

Reg. 9056 Kontonr. 45 85 14 82 83

For de penge har du fri adgang til at vælge imellem flere idrætter (se ovenfor) og hvis du har lyst, kan du være aktiv 2-3 gange om ugen.

Hvis du vil være aktiv, møde nye venner og have det sjovt, så skal du henvende dig til kontaktpersonerne for de enkelte idrætter.

Transport: Idræts-udøverne står i princippet selv for transport til og fra hverdags-træningen.

______________________________________________________________________________________________________________________

Special Olympic konceptet følges ved nationale og internationale stævner. Konceptet kendetegnes ved at divisionere deltagere så de konkurrerer  på deres niveau og reglerne tilpasses til deltagerne.

Ved udtagelse i internationale stævner samarbejder trænere med Parasport Danmark.

(Dansk Handicap Idræts Forening)

På videoen kan du se SPUC får overdraget stafetten til de næste

SPECIAL OLYMPICS GAMES 2018.